Historien om Sif af Hanne Dale
Sif er en lille Jack Russel terrier med et stort ego og er fantastisk til at dræbe rotter. Desværre blev hun påkørt under en rottejagt.
Hun blev hurtigt kørt til dyrlægen og havde ikke brækket noget men ville ikke rejse sig. Hun havde fået et slag i hovedet og havde derfor en blodansamling. Det fik hun så noget medicin for som skulle få blødningen til at trække sig sammen. Hun kunne dog stadig ikke bruge hele højre side, så efter vi havde sikret os det ikke var dyrplageri at holde hende i live, ringede jeg til Eva Løber og fik en tid mandag. Da vi kom derop kunne Sif kun bruge venstre side og derudover spjætte ganske lidt med højre bagben og kun stå oprejst ved hjælp af et håndklæde med huller til benene. Eva behandlede hende og Sif virkede som om hun var klar over at Eva ville hjælpe hende. Allerede dagen efter kunne vi se en tydelig forbedring og derfra gik det hurtigt fremad. Søndagen efter kørte vi gen den lange vej fra Vejle op til Eva og da kunne jeg nøjes med en almindelig sele med snor på hende. Hun kunne selv løbe! Selv Eva var imponeret over hendes fremskridt! Det kneb dog stadig med balancen, men efter den næste behandling kunne man kun se der var noget galt hvis man var klar over det.
Jeg har brugt og bruger Eva når mine heste skal have kiropraktor behandling og have raspet tænder. Derfor var det en selvfølge hun skulle behandle Sif også. Efter at have mødt en del forskellige behandlere, har jeg erfaret at hun er klart den dygtigste og hun har en fantastisk ro og afslappethed omkring sig som smitter af på alle dyr. Men at hun havde kunnet få vores lille hund på højkant igen havde jeg ikke slet ikke turdet drømme om:)
Derfor vil jeg give Eva mine varmeste anbefalinger!
Med venlig hilsen
Examineret Berider
Hanne Dale
Stald Enevoldsminde