eiwa hest 47

Om Eiwa

Mit navn er Eiwa Marquart (tidligere Eva Marquart Løber).

Jeg er vokset op på et stutteri med en avlshingst, der konkurrerede i international dressur – en barndom, der gav mig et stærkt fundament i heste, avl og ridning.
Gennem årene har jeg opbygget en dyb og bred indsigt i både klassiske og alternative tilgange til hestes sundhed og trivsel.

Jeg har altid været drevet af nysgerrighed – og en passion for adfærd, kommunikation, biomekanik, træningsmetoder, fodring og naturlig heling.
Selv har jeg været både avler og rytter – i dag mest på afslappede skovture, hvor samspillet og roen betyder mere end præstationen.

Fordi sundhed er mere end fravær af sygdom.

Min vej ind i det holistiske

Min interesse for healing og helhed opstod gennem min egen rejse.
Når jeg – eller mine dyr – har stået over for udfordringer, har jeg altid søgt at forstå, hvad der egentlig lå bag, og hvad der kunne skabe varig balance.

Som ung rytter kunne jeg tydeligt mærke, når min hest ikke fungerede i kroppen – selv når dyrlægen ikke kunne finde en årsag. Det vækkede min nysgerrighed for kiropraktik.
Da jeg under mit dyrlægestudie fik besøg af en fransk kiropraktor, der både behandlede min hest og mig, oplevede jeg en markant forandring. Det var, som om nogle forbindelser i kroppen blev genetableret – som om systemet tændte igen.

I mine yngre år forsøgte jeg at holde symptomerne nede med konventionel medicin. Det virkede midlertidigt, men jeg kom længere og længere væk fra mig selv og fra den egentlige årsag.

Jeg ville bare fikse problemet hurtigt og komme videre – men med tiden lærte jeg, at sand heling begynder med forståelse og tålmodighed.

Min tilgang i dag

Min erfaring og nysgerrighed har ført mig til en holistisk tilgang, hvor krop, sind og energi ses som en samlet enhed. Jeg arbejder ud fra overbevisningen om, at kroppen har en enorm selvhelingskraft – og at det ofte er de små, skjulte ubalancer, der står i vejen for velvære og optimal funktion.
 
Med denne filosofi kombinerer jeg klassisk veterinærviden med alternative metoder, såsom kiropraktik, biofeedback og frekvensbaserede behandlinger. På den måde kan jeg ikke kun reagere på symptomer, men også støtte kroppens naturlige balance og forebygge stress og ubalancer, før de bliver til problemer.

For både dyr og mennesker

Jeg har selv mærket effekten af biofeedback, både efter sygdom og kronisk træthed, og oplevelsen har gjort mig endnu mere overbevist om, at helhed og balance altid er vejen frem – både for dyr og mennesker.
 
Mit mål er, at både dyret og ejeren får en oplevelse af forståelse, nærvær og genoprettet harmoni, så trivsel og sundhed kan vokse på alle planer.

Uddannelse og erfaring

  • Dyrlæge, uddannet 2003
  • Klinisk praksis 2003–2010
  • Certificeret i kiropraktik til dyr (IVCA) – 2005
  • Certificeret i dyreakupunktur (IVAS, internationalt anerkendt) – 2016
  • Kursusrække i bindevævsbehandling v. Hanne Andreassen (Tom Myers principper, human & equin) – 2018–19
  • Uddannelse som Divine Deacon v. Lars Muhl – 2018–19
  • Shamanistisk grunduddannelse v. Shamanhulen – 2020–21
  • Kursus i behandling af myofasciale linjer hos hest – 2021
  • Biofeedback begynder og intermediær uddannelse – 2024

Kurser og efteruddannelse indenfor

  • Akupunktur
  • Telepati
  • Kraniosakralterapi
  • Kinesiologi
  • Stammer kinetics
  • Healing
  • Osteopati
  • Myofascielle linjer
  • Bindevævsteknikker

Hvorfor alternativ behandling?

Min interesse for alternativ medicin udspringer af en stærk overbevisning om, at vi kan:
  • opnå imponerende resultater uden medicin
  • styrke præstation og velvære hos både hest og rytter eller hund og ejer
  • skabe forståelse dér, hvor mange føler sig overset af den traditionelle dyrlægeverden
  • arbejde i tæt samspil mellem dyr, ejer og behandler

Jeg elsker at have tid og ro til virkelig at engagere mig i mine patienter. At finde nøglen til velvære og optimal funktion er altid mit mål. Nogle gange betyder det, at jeg henviser til konventionel medicin eller samarbejder med andre specialister – det vigtigste er altid at komme til bunds i problemet og få det løst.